Arkivets historie
I 1978 søgte en lille kreds af interesserede det kulturelle udvalg i Broby Kommune om at måtte bruge et tidligere tekøkken som arkivlokale. Det blev bevilliget og det blev vist landets mindste arkiv på blot seks kvadratmeter, men det lå rigtig godt med indgang fra forgangen på biblioteket på Birkevej 19. Her residerede Dyveke Jørgensen, med hvem vi havde et glimrende samarbejde. På biblioteket kom mange lånere, og det var ofte, at de kiggede ind til os, for at se, hvad det var vi havde gang i. Det var guld værd, for der var altid nogen der havde gamle interessante papirer og billeder liggende, som de så tog med til os, næste gang de kom på biblioteket.
Vi fik indrettet lokalet med en skræddersyet reol fra væg til væg, som den lokale tømrer Jørgen Goltermann snedkererede. Pengene skaffede vi ved at afholde lokalhistoriske foredrag og sælge kaffe til deltagerne. På den modsatte væg blev opsat en bordplade, hvor der var plads til én medarbejder ved enden af pladen. Så kunne der godt sidde én til på ”langsiden”.
Af inventar fik vi anskaffet en skrivemaskine og så var vi klar til at registrere de arkivalier som blev afleveret.
Der gik kun nogle få år, inden vi for alvor manglede plads. Vi erfarede at der på første sal var et rum, der ikke blev brugt, der var godt nok skråvægge, men der var hele 16 km2 gulvplads. Hvilken luksus. Der blev igen sendt en ansøgning af sted til kommunen og vi var så heldige at få rådighed over det ønskede lokale med to tagvinduer.
Det var et historisk lokale vi flyttede ind i, for det havde sognerådet benyttet i sin tid. Det hang sådan sammen, at da Vester Hæsinge Centralskole blev indviet i 1962 blev den gamle skole, Birkevej 19, indrettet til kommunekontor. På første sal var der en lejlighed til pedellen ved den nye skole, foruden et rum, hvor sognerådet havde frokoststue.
Vester Hæsinge-Sandholts Lyndelse Kommune blev sammenlagt med Sdr. Broby, Nr. Broby og Allested-Vejle kommuner i 1966, og derefter blev Birkevej 19 indrettet til bibliotek. I de år, hvor arkivet havde til huse i lokalet på 1. sal, lejede kommunen lejligheden ud til forskellige lærere, og på et tidspunkt, da vi havde bredt os ud på gangen med en reol, boede brandinspektøren i lejligheden. Han var så venlig at love os, at han nok skulle overse vores reol, når han gik forbi. Vi havde kun én nøgle til arkivet, så den blev lagt under en bestemt sten i kirkegårdsdiget, så kunne alle arkivmedarbejderne benytte den. Desuden havde vi en nøgle til biblioteket, hvor vi måtte benytte toilettet.
Da planerne om X-Huset tog form sidst i 1980-erne lagde vi billet ind hos kommunen, for at få et lokale i forbindelse med nybygningen. Af forskellige grunde kom lokalet ikke til at ligge lige i forbindelse med X-Huset, men derimod i en del af det tidligere skolekøkken, men med en perfekt indgang fra parkeringspladsen. Nu kunne vi boltre os på 32 m2, og havde dermed plads til to store skriveborde til erstatning for de to gamle, smalle skoleborde, som vi i sin tid havde fundet ovre på redskabsskurets loft. Da vi arvede en sparekassebog fra den hedengangne ”Ny Stenderup Husflidsforening” var der råd til endnu en skræddersyet reol.
I 1993, da X-Huset blev indviet, kunne vi også slå dørene op til vores nye arkiv og borgmester Jens Otto Schepelern klippede på behørig vis silkesnoren over. Vi følte os velkomne på skolen og skoleinspektør Marie Skovrup forærede os en husfred. For dem der ikke ved det, er det en potteplante. Vi fik lov at benytte skolens kopimaskine, hvilket var en stor hjælp, og da vi anskaffede computere fik vi også internetforbindelse ved skolens hjælp.
I alle årene hvor vi havde til huse i dette lokale, var der ingen grænser for hvad netop det lokale kunne bruges til i forbindelse med skolen, men vi tog det roligt, for vi var jo en del af X-Huset og dermed var lokalet fredet. Vi betalte hvert år en husleje til X-Huset, som Broby Kommune var så venlig at refundere.
Da formningsundervisningen i 2006 blev opgivet i det gamle omklædnings- og bruserum
snakkede vi med skoleinspektør Jørn Christensen, om det var muligt, at vi kunne få de ledige lokaler overdraget. Skolen så meget velvilligt på vores ønske, og snart var vi i gang med at renovere lokalerne. Den lokale maler sponsorerede malingen og mange frivillige hjalp os, især Ib Nielsen, tidligere pedel på skolen lagde mange timer på det kommende arkiv, hvor han især svang malerpenslen. Vi fik indrettet besøgs- og arbejdslokale samt et brandsikret rum til arkivalierne. De to gamle reoler fik nu selskab af stålreoler og de omkring 9.000 billeder fik husrum i dokumentskabe af stål. Fire arbejdspladser med computere blev etableret, og det var nogle meget stolte arkivfolk, der grundlovsdag samme år kunne byde indenfor i det nye arkiv. Borgmester Erling Bonnesen klippede den røde silkesnor og mange gæster kiggede indenfor.
Lige siden har vi nydt vores dejlige lokaler. Vi får hvert år mellem 50 og 60 afleveringer, og alt bliver registreret elektronisk. I løbet af et år får vi også mange henvendelser om hjælp til slægtsforskning, og mange vil gerne vide noget om en bestemt ejendom eller en forening. Som regel kan vi hjælpe med oplysninger. Det er meget sjældent at nogen går forgæves.
I 2011 blev skolen desværre nedlagt og nu ved vi ikke om vi er købt eller solgt. Foreløbig har vi fået lov til at benytte lokalerne indtil 1. juni.
Kathrine Kallehauge og Borgmester Erling Bonnesen klipper snoren