Artikler

I flere år har  "Tredje Halvleg" som er et sogneblad for Vester Hæsinge og Sandholts Lyndelse sogne bragt forskellige artikler fra arkivet. 
Nedenstående kan læses to artikler og flere kan findes ved at klikke på linkene herunder.

Hvor intet er nævnt er artiklen skrevet af Marie Kallehauge

Artikler:

Smedjerne i Ny- og Gl. Stenderup

De gode gamle dage i Vester Hæsinge anno 1917De gode gamle dage i Vester Hæsinge anno 1917

En aftægtskontrakt på Bankegården 2

Den store ildebrand i Vester HæsingeDen store ildebrand i Vester Hæsinge

”Birkely”, Jordløsevej 11, Vester Hæsinge

Vester Hæsinge Mejeri

Væveren i Sandholts Lyndelse

Anders Rasmussen på Engbækgård i Vester Hæsinge

Historien om et billede

Degneboligen i Vester Hæsinge

Søstrene Maren og Mette Aaskov fra Sandholts Lyndelse

Vester Hæsinge Pogeskole

I 1886 skete den store ulykke på Kaptajngården i Vester Hæsinge

Korporal Rindebæk

Anne Christensen husmandskone fra V. Hæsinge

Gartner Mose fra Vester Hæsinge

Vester Hæsinge Kro

Sinai Mejeri 1887 - 2012

Ny Stenderup Bibliotek

Da tyskerne kom til Vester Hæsinge

Trente Vindmølle

annebrogsmanden i Sandholts Lyndelse

Jordemoderens søn fra Vester Hæsinge

 

Vester Mølle, Vestergade 40

80-aarig Møller dræbt ved Nedstyrtning fra Møllevinge

moelle4Under denne overskrift skrev avisen den 24. september 1942 følgende om en ulykke i
Vester Hæsinge.Vester Mlle copy

 

 

 


Tirsdag Eftermiddag skete der på den gamle Vindmølle paa Vester Hæsinge Mark, der ejes af den 80-aarige Møller Hans Jørgen Hansen, en alvorlig Nedstyrtningsulykke, der kostede den gamle Møller Livet.
Møller Hansen, der selv passer sit Mølleri, var ved at sætte Møllen i gang. Det er en gammel Vindmølle med kun én Vinge, der er forsynet med kludesejl. Under sit arbejde med at faa Sejlene bragt i Orden for at faa Møllen i Gang kravlede den gamle mand et stykke op ad Ribberne på Møllevingen. Men han har paa en eller anden Måde mistet Fodfæstet og er styrtet ned på Omgangen. Han blev først fundet nogen Tid efter af en forbipasserende Nabo, Anton Jenen, der sørgede for at hidkalde Lægehjælp og Ambulance. Den gamle Møller, der var uklar efter Faldet, kunde ikke rigtig give nogen Forklaring paa, hvorledes selve Ulykken var sket. Han klagede sig over stærke Smerter i Bækkenpartiet og blev indlagt paa Faaborg Sygehus, hvor han afgik ved Døden i Gaar Formiddags som følge af sine Kvæstelser.
Møller Hans Jørgen Hansen boede alene paa den gamle Mølle og forestod selv Mølleriet. Han var en rask gammel Mand, der, som det vil forstaas, selv ikke holdt sig tilbage for en Klatretur i Møllevingerne.
moelle1Han levede stille og ensomt og malede kun i Ny og Næ for Omegnens Husmænd. Han har gennem Aar og Dag foretaget dette Arbejde med at sætte Sejlene paa Møllen, men nu gik det galt.Den 30. september 1942 kan læses i avisen:
Jordefærd
I mandags begravedes den gamle Møller Johannes Hansen, V. Hæsinge, der omkom ved en Nedstyrtningsulykke. Pastor Nordholm talte i Kirken, og til Tonerne af ”Herrens Venner ingen Sinde” bar Slægtninge og Venner den smukt pyntede Kiste til Graven, hvor Pastor Nordholm forrettede Jordpaakastelsen.Så vidt avisen. Nu så mange år efter kan det vel tillades at tilføje enkelte rettelser til artiklen. Mølleren hed ikke Hans Jørgen Hansen, men Hans Johannes Hansen og da han ifølge kirkebogen er født i Rolfsted i august 1867, har han altså ikke været 80 år, men 75. Men det var alligevel en høj alder, taget i betragtning at han bevægede sig rundt på møllevingerne.
Så står der, at møllen kun havde én vinge, men på arkivet har vi et, godt nok temmelig utydeligt, billede af møllen, og her kan tælles fire vinger, altså to vingesæt.
Johannes Hansen var kommet fra Rolfsted til Vester Hæsinge i 1907 og havde samme år købt vindmøllen, kaldet Vester Mølle (Vestergade 40). Han var ungkarl og boede alene, dog havde han i nogle år, i hvert fald i 1920-erne, en husbestyrerinde.
Arvingerne solgte møllen til Eli Engstrøm og i 1949 overtog Ejgil Markvardsen den gamle mølle. På arkivet har vi flere regninger på maling af korn, den sidste er fra 1951.
I 1952 rejste Ejgil fra egnen, og den gamle mølle havde dermed malet det sidste korn. mllen i Vestergade 1943 copyVester Mølle er en såkaldt gallerihollænder, det vil sige den havde en omgang hvorfra man kunne rebe sejlene. Hatten var bådformet også kaldet kasketformet, den lignede en omvendt båd. Det var solidt byggeri, hvor grunden, det der kaldes undermøllen, var sat af kampesten og selve møllen var muret op. I dag er hat, omgang og vinger forsvundet, men selve moelle3kroppen står endnu flot.Møllen er opført omkring 1860 hvor Hans Peder Hansen fra Svanninge overtog den. Han døde allerede i 1866 og enken den 29-årige Karen Jensen giftede sig med Niels Rasmussen fra Ærø. Dette ægteskab blev også kort idet Niels Rasmussen døde allerede i 1877 og året efter giftede enken sig for tredje gang. Gommen hed Lars Pedersen og var fra Voldtofte. I 1884 blev møllen overtaget af Hans Peder Nielsen Lund fra Vester Hæsinge. Han var en driftig ung mand på 25 år der også oprettede et savværk, og det var ham der i 1907 solgte møllen til Hans Johannes Hansen som ejede den i 35 år indtil ulykken indtraf.
Også i Vester Hæsinge By blev der opført en vindmølle, kaldet Bymøllen, men den er først bygget omkring 1890. Den lå med indkørsel fra Rolighedsvej sådan cirka bagerst på pladsen ved den gamle tankstation og mekanikerværksted (Birkevej 60). Nu vi er ved vindmøllerne, så fik Trente Mølle en solrig, stille septemberdag den kobberbeklædte løghat på. Det glæder vi os over hver dag, og kan i fantasien forestille os, at vingerne er monteret igen. Det bliver et flot syn.

Marie Kallehauge  

moelle2

 

 Vester Hæsinge Elektricitetsværk

 

I lokalaviserne kunne læserne i 1940-erne blandt andet holde sig orienteret om, hvilke vanskeligheder Vester Hæsinge Elektricitetsværk havde at slås med.
Elektricitetsværket var oprettet i 1910, så Vester Hæsinge har været godt med. På den tid var der i hele Danmark kun oprettet 143 elværker, det første i Køge i 1891.
Elværket i Vester Hæsinge var et andelsselskab der leverede jævnstrøm til Vester Hæsinge. Alle de mindre elværker lavede jævnstrøm, og det havde den ulempe, at det kun kunne løbe én vej. Hvis der blev brugt meget strøm undervejs, var der ikke strøm til andelshaverne i den yderste del af værkets forsyningsområde.
Værket leverede hovedsagelig også kun strøm til selve byen. Birkevej 1, 2, 3 og 5 fik eksempelvis strøm fra Faaborg Elværk. Vester Hæsinge Elværk leverede dog strøm til beboerne på den første del af Vestergade, i hvert fald fik nr. 29 strøm fra værket. Gammel Stenderup fik først strøm i 1920-erne og den blev leveret af Faaborg Elværk, det er sikkert også på den tid, at Ny Stenderup har fået elektricitet.Formanden for elværket, gdr. Niels Bonde, kunne på generalforsamlingen i 1941 berette at der, på grund af de vanskelige forhold, havde været et underskud på ca. 1.000 kr. De vanskelige forhold kunne tilskrives besættelsen. For eksempel måtte gadelyset ikke være tændt, og det betød tabte indtægter. Det blev vedtaget at købe vand fra vandværket. Om værket har haft egen brønd melder historien ikke noget om. Ifølge avisen blev der senere samme år indkaldt til ekstraordinær generalforsamling hvor det blev besluttet at indkøbe en vindmotor til 25.000 kr. Dertil kom en udgift til et fundament. Allerede et par måneder efter generalforsamlingen blev vindmøllen med et vingefang på 18 meter opstillet. Den havde en dynamo på 30 kw.I september 1945 kunne avisen fortælle, at nu strålede gadebelysningen atter over byen efter den hårde besættelsestid.
I 1948 måtte bestyrelsen erkende, at den vindmølle der var indkøbt syv år tidligere havde en alt for lille kapacitet. Nu havde mejeriet meldt sig som andelshaver, og det var en virksomhed der brugte rigtig meget strøm. Det blev vedtaget at erstatte vindmøllen med en 80 hk dieselmotor i stedet. Finansieringen skulle for størstedelen tilvejebringes gennem et lån i Faaborg Spare- og Lånekasse.
 Strømprisen blev fastsat til 30 øre for kraft og 60 øre for lys. Set i forhold til strømpriserne i dag, var det en meget høj pris. Arbejdslønnen for en ufaglært arbejder var den gang omkring to kroner i timen, så man skulle altså arbejde i ca. 20 minutter for at tjene til en kilowatt. I dag skal en ufaglært vel arbejde omkring et minut for at tjene til en kilowatt til en pris af to kroner. Til gengæld brugte en ganske almindelig husstand ikke mange kilowatt den gang. Et enkelt lampested i hvert rum var ganske almindeligt og så havde de fleste en radio som det eneste elektriske apparat og hvis man var meget moderne måske et strygejern, hvor ledningen var sat ind i en snydeprop, der kunne skrues ind mellem fatning og pære i lampestedet. Stikkontakter var der som regel ikke.
I 1949 var de store overskrifter fremme i avisen: Uheldigt år for Vester Hæsinge elværk. Værket har været forfulgt af uheld. To maskiner er gået i stykker og har forvoldt et tab på en halv snes tusinde kroner. Man har også været nødsaget til at skifte elværksbestyrer, idet Møller Nielsen har sagt sin stilling op. I stedet er antaget Aage Hansen. Der er optaget lån på 33.000 kr., så gælden nu er på 66.000 kr. Driften har givet et underskud på 26.000.
Det var den rene jammer. Generalforsamlingen diskuterede bestyrelsens dispositioner frem og tilbage, men endte med at godkende regnskabet. Det blev også vedtaget, at der skulle opkræves to kroner for hvert rum, hvor der fandtes elektriske installationer. Malermester Harald Madsen ønskede ikke at fortsætte som formand. Til bestyrelsen nyvalgtes mekaniker Sackmann, der ved konstitueringen blev formand.
Når krybben er tom, bides hestene, siger et gammelt ordsprog og det står sikkert til troende. I hvert fald kunne man et halvt år efter læse i avisen, at der havde været afholdt ekstraordinær generalforsamlin for at vælge en ny bestyrelse. Den siddende bestyrelse var gået af, grundet forskellige opståede uoverensstemmelser, referer journalisterne.  Der var dog ingen problemer med at få valgt en ny bestyrelse, og den tog straks fat om problemerne, og så i øjnene at det lille jævnstrømsværk ikke var rentabelt.
Allerede tre måneder efter, den 15. februar 1950 var der igen indkaldt til ekstraordinær generalforsamling. Her skulle andelshaverne tage stilling til en sammenslutning med Faaborg Elværk. 51 medlemmer var mødt, og her blev det næsten enstemmigt besluttet at optage forhandlinger med Faaborg Elværk. Det er noget uklart hvor mange andelshavere der i virkeligheden var. Et sted står der, at der er 70, et andet sted står der 90 og et tredje sted står der 96. Arkivet har desværre ikke vedtægterne eller protokollerne fra værket, ellers ville vi kunne se hvor stor en del af medlemmerne der skulle stemme for en så drastisk beslutning som at nedlægge værket.
Værket i Faaborg havde rigelig kapacitet til at forsyne Vester Hæsingeområdet og elvaerk1935 
bestyreren for Faaborg Elværk udtaler i forbindelse med beslutningen i Vester Hæsinge: Sammenslutningen vil medføre anlæg af en højspændingsledning på en kortere strækning, ligesom der skal opføres en transformatorstation. Installationerne hos forbrugerne skal samtidig ændres fra jævnstrøm til vekselstrøm. Nogen helt billig ændring bliver det ikke, og den kunne være foretaget noget billigere for nogle år siden.
Så fik de nølende andelshavere i Vester Hæsinge lige den svada med på vejen.
På den følgende ekstraordinære generalforsamling i elværket blev det endelig besluttet at nedlægge det lokale elværk. Værket skulle afvikles på den bedst mulige måde, og den gamle og den nye gæld skulle søges betalt efter ejendomsskyld og antallet af lampesteder. Man regnede med at kunne overgå til Faaborgstrøm allerede tre måneder senere, så tærskearbejdet kunne foretages med stabil strøm fra Faaborg.
Sognerådet stillede kommunegaranti for et lån på 90.000 kr. som elværket var nødt til at optage i forbindelse med tilslutningen til Faaborgværket.
Så hurtigt som forventet gik det ikke med tilslutningen til Faaborg Elværk. I maj 1952 blev der afholdt ordinær generalforsamling i Vester Hæsinge Elværk. Formanden kunne her på falderebet oplyse, at årsregnskabet viste et overskud på 2.000 kr. Sammenslutningen med Faaborg var nært forestående og dermed kunne der begyndes et nyt afsnit af elforsyningens historie på egnen, lød det i referatet.
Selve elværksbygningen, der lå på Rolighedsvej (6), der hvor Engbækvej nu er anlagt, var en stor solid rødstensbygning med en lejlighed ud mod Rolighedsvej. Lejligheden har nok været til bestyreren, men Gunnar Pedersen, (vognmand) der var nabo til værket fortæller, at han kan huske at elværksbestyreren boede i et hus overfor værket (Rolighedsvej 11). Der skulle helt nye ledninger til vekselstrømmen, fortæller Gunnar, og han var den allersidste der fik strøm fra værket inden det blev nedlagt.
Elværket blev solgt til privat beboelse, og arvingerne efter Christian Holm solgte i 1976 bygningen til Broby Kommune for 65.000 kr. Kommunen fik nedrevet huset for at anlægge Engbækvej til den nye udstykning.

Marie Kallehauge